Sky Vault / 2020 / Installation / Plexiglas mobiler

Sky Vault er en scenografisk installation bestående af skulpturelle eksperimenter over planeter, satellitter, støv, partikler, stjerner og måner. Sky Vault udforsker ideen om liv. Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen?

Sky Vault var en del af kunstforestillingen Reflexology, et multidisciplinært kunstprojekt og samarbejde i form af musik, lys og scenografisk installation. Sky Vault blev belyst med forskellige farver og lyskilder for at fremhæve stemninger og følelser, og for at skabe atmosfære ved at kaste lys og skygger i koncertsalen/udstillingrummet.

Reflexology blev afholdt som 3 arrangementer på BIBLIOTEKET i København NV i 2020 og var en del af et samlet projekt med åben workshop og Artist Talk. Dette skete med BIBLIOTEKET som partner og med økonomisk støtte fra Bispebjerg Lokaludvalg.

Sky Vault består af 100-130 objekter og måler ca. 3x3x3 meter.

Forrige
Forrige

The Falling

Næste
Næste

Swirls