Hidden / 2022 / Tusch på papir

Hvad gemmer der sig i vores underbevidsthed? Lag af følelser, erindringer og drømme. Er vi mere, end det vi bevidst bringer med os ind i vores hverdag? Og hvordan kan vi vide det?

Hidden er det kunstneriske resultat af en kreativ så vel som meditativ proces med at give slip på bevidst tænkning, kontrol og forudfattede tanker. Værkerne er således et glimt af kunstnerens indre verden, en ubevidst og fri strøm af billeder, der kunne være relaterede eller indeholde betydning.

Kunstnerens rolle i dette koncept er ganske enkelt at stå til tjeneste for underbevidstheden, at lytte og dokumentere, det der kommer op til overfladen. Som et medie. Uden at dømme, uden at kontekstualisere og uden at lade sig knytte til udsagnet. 

Hidden er en performativ praksis i ”at lægge mærke til”, en slags intuitionstræning, der dels fungerer som en metode til selvindsigt og selvudvikling, dels som et kunstnerisk værktøj til visuelt og konceptuelt at finde sin personlige stemme eller idé.   

Forrige
Forrige

Water Studies

Næste
Næste

Flow Meditation – Energetisk Landskab