Testimonials

 

Ayuna Pedersen
Psykoterapeut

 

Mette er nyskabende, opdateret omkring nye trends og tendenser og har i samarbejde med understående med stor indlevelse og menneskelig forståelse skabt et visuelt udtryk, hvor firmaets værdisæt i stor grad opleves genspejlet. 

Mit firma har nydt godt af hendes gode væsen og faglige kompetencer i forbindelse med udarbejdelse af visuel identitet, herunder design af logo, visuelle udtryk og smukke rammende illustrationer. 

Mette har med tålmodighed, flid og stærk evne til lydhørhed over for firmaets ønsker, som krævede særligt skræddersyet løsninger, hjulpet til at vi kom i mål med en drøm af et visuelt udtryk. 

Mettes billedforståelse er hel unik og hendes visuelle input er rammende. Jeg kan på det varmeste anbefale Mette, som samarbejdspartner.

 

Mette Tolling
Tekstforfatter og kommunikationskonsulent

 

Mette forstod hurtigt essensen af min virksomhed, og hvor jeg gerne ville hen. Det betød, at jeg fik et stærkt logo, som jeg kan bruge i min markedsføring i dag og fremadrettet. Jeg er rigtig glad for, jeg har lavet den investering.

Henriette Romme Lund
Faglig konsulent | National Videncenter for Læsning 

 

Mette er hamrende dygtig. Mangfoldigheden i hendes grafiske udtryk kombineret med hendes store evne til at forstå, hvordan man bedst kan visualisere os som organisation gør, at hun, alle de gange vi har samarbejdet med hende, har løst opgaverne helt perfekt. Endelig ser jeg altid frem til vores møder. De giver et inspirationsfyldt indspark i hverdagen – og jeg går altid glad derfra.

 

Kitt Westh
Chef for design, branding og kommunikation | Bysted

 

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Mette i mere end to år på designbureauet Boje Mobeck. Mette har åbenlyse evner inden for både konceptudvikling og eksekvering af visuelle løsninger, og hun er stærk på både de digitale og trykte medier. Mette arbejder meget omhyggeligt, ansvarsfuldt og struktureret med sine opgaver. Hun har en stærk begrundelse for alle de visuelle valg, hun træffer, og hun er en super empatisk og indlevende samarbejdspartner og kollega. 

Søren Chr. Andersen
Ejer og kreativ chef | SUPERCREATIVE 

 

Mette udarbejdede i 2015 en visuel identitet til min virksomhed SUPERCREATIVE. Jeg valgte Mette specifikt fordi hun også er udøvende kunstner.
 
Resultatet blev ganske enkelt fantastisk: Mit logo har ramt virksomhedens idégrundlag præcist og kommunikerer effektivt hvad mit brand står for. Samtidig aftvinger det anerkendelse og ros fra andre designere. Efter min vurdering er logoets kvalitet på højde med hvad et stort designbureau ville levere.
 
Det samlede design – som også omfatter min hjemmeside – har fra første færd givet min virksomhed et yderst professionelt udtryk og det er tydeligt at det fører til at jeg opfattes endnu mere seriøst. Det oplever jeg direkte, når jeg viser min hjemmeside ved kundemøder eller holder kurser/foredrag og anvender designet i præsentationsslides. I disse situationer  oplever jeg, at min samlede fremstilling bliver mere overbevisende pga. designet.
 
Jeg oplever Mette som dedikeret, grundig, kompromisløs – og dog fleksibel ift kundens ønsker og input. Hendes kunstneriske side styrker hendes design-faglighed uden at stå i vejen for at skabe løsninger og hun giver værdifuld sparring ift virksomhedens brand. Mette er engageret, empatisk og yderst professionel - arbejdsprocessen med Mette er derfor på alle måder behagelig.
 
Jeg anbefaler Mette på det varmeste også til den nystartede virksomhed, som fx har behov for input til at skabe eller udvikle sit brand.